Kære medlemmer,
Bestyrelsen er blevet opmærksomme på, at deltagergebyret for gymnastik ved en fejl er blevet forhøjet for sæsonen 26/27.
Dette er ikke i overensstemmelse med beslutningen på generalforsamlingen, hvor det under punkt 4 blev vedtaget, at:
“Kontingent og deltagergebyr for særlige ydelser forbliver uændret.”
Vi beklager fejlen og den eventuelle forvirring, den har medført.
Priserne er nu blevet korrigeret, så de stemmer overens med generalforsamlingens beslutning. Har du allerede betalt det forhøjede beløb, vil vi kontakte de berørte medlemmer vedrørende tilbagebetaling eller modregning.
Tak for jeres forståelse, og kontakt os gerne, hvis I har spørgsmål.