Spinning

I vinterhalvåret har vi hver mandag fra kl. 18.30 til 19.30 et spinninghold i fitness dk i Fields på Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S.

Det koster 30,- kr. per gang at være med. Man skal være medlem af Motionsklubben Amager for at deltage. Sæsonen 2018/2019 starter mandag den 1. oktober 2018 og slutter med udgangen af marts måned 2019.

Der er plads til 30 deltagere. Det er efter først-til-mølle princippet, og man skriver sig på deltagerlisten hos formand Grethe Kristensen.

Spinningcyklerne er Pedan Body Bike med wattmåler og er kompatibel med forskellige pulsmålere. Pedaler er sat op til traditionelle look klamper (røde), og så kan der bruges SPD (mountainbike klampe).

Holdet køres i en stor sal med luft mellem cyklerne og god udluftning.

HUSK at medbringe en lille hængelås til skab i omklædningsrummet.

Adgang til wellnessområde dvs. dampbad, sauna og lille pool. Ønsker man adgang til wellnessområdet koster det 30 kr. per gang. Dette afregnes med Grethe. Der er IKKE adgang til øvrige træningsfaciliteter.

I omklædning bruges fitness dk medlemskort til at låse skabene med. Disse kort udleveres af Grethe, når der mødes op til træning, og afleveres bagefter til Grethe.

Der er fine muligheder for parkering. HUSK, at der er 1 times gratis parkering i Fields. Hvis du er i bil, så kan du få en ekstra times gratis parkering i fitness dk.

Vores instruktør Charlotte, der har undervist i spinning i mange år, kører de fleste af timerne. De dage hun ikke kan, findes der en løsning, så timerne køres under alle omstændigheder.